Gledesutbrudd

I mennesker og dyr og fugler, for den ensomme nat i skoger, i skoger! En skål for mørket og Guds mulmen mellem trærne, for taushetens søte, enfoldige vellyd mot mine ører, for grønt løv og gult løv! En skål for den livets lyd jeg hører, en snøftende snute mot græsset, en hund som snuser henover jorden! En stormende skål for den vildkat som ligger på strupen og sigter og bereder sig til spranget på en spurv i mørke, i mørke! En skål for den miskundelige stilhet på jorderik, for stjærnene og for halvmånene, ja for dæm og den! (…)

En tak for den ensomme nat, for bergene, mørkets og havets sus, det suser gjennem mit hjærte! En tak for mit liv, for mit åndepust, for den nåde å leve inat, det takker jeg for av mit hjærte! Hør i øst og i vest, nei hør! Det er den evig Gud! Denne stilhet som mumler mot mit øre er alnaturens blod som syder, Gud som gjennemvæver verden og mig. Jeg ser en blank spindeltråd i skinnet av min nying, jeg hører en roende båt på havnen, et nordlys glir opover himlen i nord. Å, ved min udødelige sjæl, jeg takker også meget fordi det er mig som sitter her!

– Thomas Glahn, i Knut Hamsuns Pan

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *